En blog om mine interesser som omfatter en stor del af det kreative univers. Men mest hækling, Syning, scrapbooking, glaskunst og bagning. Måske også små indlæg om min dagligdag med familien.

19 december 2014

Julegave til min mor

For efterhånden lang tid siden var jeg forbi lagersalget hos Georg Jensen Damask her i Kolding.

Udover en masse færdigvarer til billigere priser, solgte de også reste stof.
Lige guf for sådan en som mig.

Jeg fik købt en stykke stof som lige præcis passede i målene til to løbere. Så i stedet for at betale 3-400 kr for 1 løber fik jeg 2 stk for 100 kr. Krævede en smule syarbejde og et strygejern.


Elsker at spare penge og samtidig give noget jeg ved falder i god jord. Og så har det jo også lidt et hjemmelavet touch over sig.

17 december 2014

Rudolf med den røde tud

Sidste år lavede jeg også en af denne slags. Min nabo har set den og han ville så gerne have en magen til. Så jeg kunne selvfølgelig ikke lade være med at lave en til ham.

Den er lavet efter søde Aslaug der har lavet opskriften. Hun har også andre versioner på sin blog.

14 december 2014

Julen nærmer sig

og vi glæder os.

Jeg er fan af julen - men ikke stressen. Så i år har jeg virkelig taget mig sammen og er næsten helt færdig med gaverne. Ingen stress over det i år.

Måske når jeg at lave noget konfekt - måske gør jeg ikke. Det går nok alt sammen.

Alberte er om muligt endnu mere vild med julen i år. Hun har bagt med mormor og hun elsker de små  narrestreger drillenissen laver med hende.

Da hun nu er en af de store i børnehaven, var det hendes tur til at gå Lucia optog i år. Hun har glædet sig helt vildt.


Det var også en stolt mor, det kunne følge min efterhånden store unge synge på livet løs hele vejen rundt i børnehaven. 

30 november 2014

Lidt smukt til halsen

Til kreamessen i Fredericia købte jer ind til lidt smykker

Har lavet disse halskæder. 

Har efterhånden en del af dem
Men de er så nemme at lave og rare at have på.

28 november 2014

Årets adventskrans

Så fik jeg lavet årets adventskrans. 

Julen sniger sig stille ind i hjemmet. Tror vi går all in her i weekenden. 


I morgen tænder vi lysene udenfor. En begivenhed der ses frem til, nok mest af manden og naboen.😁 De har en krig kørende til morskab for hele lommen. Så der bliver serveret gløgg og æbleskiver 😄😄

27 november 2014

Lang tid siden

Ja det er ved at være længe siden der har været lyd fra mig. Tiden er blevet brugt på opstart på mit nye job😄 Det er super spændende men det er også hårdt at komme igang. Så overskuddet til det kreative har ikke været stort. 
Men lidt er der lavet. - Jeg er nemlig ikke god til bare at ligge på sofaen 😄
Har lavet dette net til Oldemor. Har tegnet Albertes hænder og fødder af og så broderet dem. Stoffet er fra IKEA og inderstoffet er noget retrostof fra gemmerne. Tror hun bliver rigtig glad for det. 

07 november 2014

Weekend

Sidder i sofaen og puster ud. Stilhed i hjemmet nydes med en cola og scones.

Alberte er hos mormor og morfar da vi skal i byen senere.
Første uge på mit nye arbejde er overstået😄 Ja jeg har fået job og hvilken et. 
Det er super spændende men hold op det er også hårdt. 
Masser af nye indtryk og læring. Søde mennesker og ikke mindst spændende opgaver.
Nu står den på weekend. Skal hygge med prinsessen for mandag morgen drager jeg på messe hele ugen i Tyskland😄 ja det starter lige på og hårdt😄😄

God weekend til jer alle 


01 november 2014

En ny model

En lækker ny model.

Den er syet i en lækker mørkeblå sweatstof fra lageret.

Den er super komfi og lækker at have på. Modellen er fra Symagasin 01/14. Nogle gange må det bare gerne være simpelt og uden de store detaljer.

Jeg har længe søgt efter et mønster på en simpel bluse.
Havde noget lækkert strikstof liggende som jeg gerne ville have en bluse i, men har ikke kunne finde et mønster der passede.

Så da jeg havde syet ovenstående tænkte jeg - den må kunne viderudvikles.

Har undladt lægget og kraven og så kortet den af i længden og på ærmerne. Syntes den er blevet super fin. Men undskyld billedets kvalitet. Kan nu se at den ser beskidt ud - men det er den altså ikke.

Så endnu to modeller med stof fra lageret. Ja ja der bliver mindre og mindre på det lager - dejligt.

31 oktober 2014

En tiger på spring

Det er jeg sikker på det bliver når Alberte indvier denne model .-)

Det er igen fra børnetøj 4-7 år. Denne gang har jeg forsøgt med rullesøm for neden. Det er supernemt med min nye darling - Bernina 700D.

Stoffet har jeg købt på nettet - kan ikke huske hvor.

30 oktober 2014

Det er ikke kun symaskinen der spinder

Hæklenålen er også igang.

Til kreatraf den 11 oktober i Rødekro blev jeg endnu engang inspireret af Line og hendes hækleevner.


Hun havde et vildt lækkert net med som gave til Kreatraf og det blev inspirationen til selv at komme igang.

Jeg har lavet denne version.

Tror det bliver en keeper til mig selv. Har flere kombinationer i tankerne.

29 oktober 2014

Stjernene på himlen

Måske ikke en himmel kjole men der er stjerner nok.


Det er naturligvis Onion 2007 men denne gang med andre lommer :-)

Det hvide stjernestof er fra Stof og Still og en økotex version som er rigtig lækker. Det andet er en bomuldsjersey - tror den er købt i Stof2000. Begge noget jeg havde på lageret.

Min kjolegardarobe bliver virkelig udvidet for tiden og jeg elsker det. Ikke mindst fordi jeg jo ikke føler det koster mig penge, da det er stof fra lageret.

En ny model

Har fundet endnu en nederdel model jeg syntes sidder ret godt.

Det er det nye mønster fra Stof2000 RITA.

Stoffet er en lækker Bomuldsstof med lidt stræk og så selvfølgelig en gul kontrast :-) 


28 oktober 2014

Black with a twist.

Vi kan alle bruge en en basic black dress ikke sandt.

Jeg har længe haft noget strikstof liggende i en lidt mærkelig jersey kvalitet. Nu skulle det bruges og det blev til denne.

Surprise en Onion 2007. Helt neutral og så alligevel en lille twist. Lommerne har fået henholdsvis en guld og en sølv piping.
Tror den bliver et hit i min garderobe.
Det er SÅ dejligt at jeg får brugt en masse stof fra lageret for tiden.

27 oktober 2014

Tern, tern, tern.....

Dette kunne godt gå hen at være en af de flotteste kjoler jeg har syet - hvis jeg selv skal sige det.

Jeg er helt vild men det og leder desperat efter den rigtige lejlighed til at indvie den. Tænker sorte strømpebukser og sorte pumps....

Det er model Trudy fra Stof2000.

Den er syet i det lækreste stof. Jeg har sjældent haft så lækkert noget stof i mine hænder. Det er noget jeg har haft med hjem fra USA og jeg har allerede planlagt et sende en lille prøve afsted til mine venner så de kan finde mere til mig :-)
Det er en bomuldsagtig twill med stræk og blød som smør. Jeg har også lavet knapper af stoffet da jeg bare ikke kunne finde noget hvide knapper der kunne passe til. Kraven og ærmeopsmøg er lavet af en fast sort bomuldstwill.
Men må også sige at den tog mig noget tid. Tror jeg har lavet kraven 3 gange før det lykkedes mig at få den rigtig.

26 oktober 2014

Vintergardaroben til Alberte

Den er faktisk på plads og har været det i LANG tid. Men til indendørs brug manglede hun nogle kjoler med lange ærmer.

Hun kan jo stadig bruge den med korte ærmer, men hun har en tildens til at smide cardiganen så snart mor er ude af døren og så kommer den først på igen når jeg henter hende :-)

Så har været i gang med en lille produktion. Dejligt med en del tid til at sy for tiden. Nyder det i fulde drag og elsker at sidde ved maskinen og hører den summe afsted.

Farven snyder lidt for den er mere koral farvet. Har syet et læderhjerte på maven for at pifte den lidt op.
Modellen er fra Børnetøj 4-7 år. Den er super nem at sy og sidder godt.


 En Laralill model i lækker jersey. Elsker den model. Desværre deler min datter ikke helt sammen mening, men håber at den bliver brugt alligevel da hun selv har valgt stoffet. Det er en rest fra lageret - købt hos stofdepotet.

Endnu en simpel model. Stoffet med prikker er fra en bluse købt i genbrugen og striberne er rester fra et tørklæde jeg har syet til min mor for længe siden. 

 Endnu en Laralill model og endnu engang lavet i rester fra lageret. Syntes det er dejligt med lidt farver her i en mørk tid.  Jeg er ikke særlig gode venner med knaphuller i jersey og da denne kant er lavet i noget tyndt mærkeligt noget valgte jeg at forsøge mig med trykknapper istedet. Det fungere ret godt og det er vist ikke sidste gang den løsning vil blive brugt.
Unskyld spammen med alle de billeder - men vil jo så gerne dele alt det jeg får gennem maskinen for tiden :-) Snart er det slut med alt den tid foran maskinen - men mere om det senere når det falder helt på plads. :-)

24 oktober 2014

Blogtræf

Lørdag den 11 oktober drog jeg afsted til Kreatraf i Rødekro. Jeg glædede mig sådan til at komme afsted igen og endnu mere over at have fået en plads i sidste minut.

Maskinerne var pakket og stoffet var klippet til alt for mange projekter - men heller for meget end for lidt :-)

Det var Æ PICHE FRA Æ KREAKLUB  der havde arrangeret det og det var fantastisk. Super lokale og masser af kreative sjæle.  Så dejligt at se både kendte og ukendte ansigter som deler den samme interesse.

De havde endda sørget for en goodiebag til os alle. Der var så mange finde sager i  - Listen over giver kan ses her.

Vi fik også besøg af Jyske Vestkysten. En sjov oplevelse som blev til en store artikel. Hvis der skulle være nogle som gerne vil have den i PDF format så har jeg fået fat i den. Send mig en mail så sender jeg den til jer.

Der var også lodtrækning om sponsorgaver og sørme om jeg ikke var heldig at vinde denne bog fra Koppewrite.

Jeg fik ikke lavet ret meget - en enkelt kjole til Alberte. Men det er også lige meget.

Alt i alt en rigtig dejlig dag hvor kontoen blev fyldt op og turen hjem i bilen foregik til højt musik og smil på læben.

23 oktober 2014

Årets MIG dag

Den skal jeg have i morgen. De sidste par år har jeg brugt en fridag og taget til Kreativ messe i Fredericia. Jeg nyder en hel dag hvor jeg kan tulle rundt og suge inspiration til mig.


Jeg tager selv afsted. Ikke fordi jeg ikke vil følges med andre men er noget bare bedst til selv at gå rundt til sådan noget. Så kan jeg jo altid håbe at jeg møder nogle jeg kender, for det er jo også helt vildt hyggeligt.

I år skal jeg have fundet noget garn til et par projekter og mon ikke der så også kommer nogle andre lækre ting med hjem :-)

Glæder mig som et lille barn.
Skal I afsted ??

Hvis I ser mig - så prik endelig til mig så vi kan sige hej.

20 oktober 2014

Zebra striber

Det er hvad der er for alle pengene i denne kjole. 

Det er en bestillingskjole til min kusine. Hun er blevet rigtig glad for den. Modellen er onion 2007 - surprise surprise 😄
Stoffet er fra Stofdepotet.dk

Der var lidt rester tilbage og de skulle jo også bruges 😄

Denne blev til mig selv. En lækker petroleumsfarvet Jersey og med orange piping og syninger.



17 oktober 2014

To nye skønheder

Har fundet disse hos genbrugen. Syntes de er super skønne og glæder mig til senere idag at servere maden anrettet til vores gæster

16 oktober 2014

En dejlig gave

 har jeg fået af min mand idag. 

Min Singer overlocker, som faktisk ikke er mere end 1 halvt år gammel var for anden gang gået i stykker😠 jeg orkede ikke bare at indlevere den hos stof2000. Sidst tog det 3 uger. 
Så en annonce i avisen om at symaskine manden kom til et broderi her i Kolding. Besluttede mig for at besøge dem og hører hvad han sagde det ville koste at fixe den. Manden min tog med og sørme om det ikke endte med at han gav mig en ny 😄😄 En Bernina 700D. 

Er så glad for den - og første projekt er allerede kørt igennem.

Hvor heldig har man lov at være. 

08 oktober 2014

Det kan lade sig gøre

at finde endnu et mønster som jeg er vild med.

Dette er et mønster fra Stof & Still nr. 23087 og helt uden at skulle tilpasse noget fik jeg syet denne.

 Den er syet i noget jersey fra laget - JUBIII. og med læder detaljer. Har vist et eller andet med læder for tiden :-)
Den er super lækker at have på. Sådan rigtig afslappende og så kan den alligevel dresses lidt op med et tørklæde eller halskæde.
Kom til at lave et lille hul i kanten, så måtte finde på noget. En læderlap og så et sy mærke. Jeg plejer faktisk ikke at sætte min mærker i mit eget tøj - måske jeg skulle ændre på det.

Mønsteret giver også mulighed for at lave en sweatshirt. Jeg er i fuld gang med denne model også.

06 oktober 2014

Kitty kat

Alberte er vild med katte så da hun var i en stofbutik i Odense med mor Karen fik hun overtalt hende til at købe dette stof så mor kunne sy hende en kjole.

De tog endda et billede til mig som inspiration. :-)

Nu er den lavet.

Har syet den efter et Ottobre mønster.

05 oktober 2014

Bedre sent end aldrig

Denne nederdel har jeg syet får vi tog til USA i august, men aldrig fået vist frem.

Det var faktisk min første nederdel og jeg var så begejstret at jeg har syet flere siden.

 Syet i en let bomuldsstof fra Panduro.
 En smule retro og så alligevel ikke. Tænker at den godt kan gå til vinter med sorte strømpebukser - eller hvad???

03 oktober 2014

Cardigan til mig

Efter min første cardigan fik jeg mod på en mere.


På forhånd undskyld men havde ikke lige fået den presset inden billedet blev taget.  Den er i noget uidentificeret stof jeg har købt hos en blogger for lang tid siden. Det er hvidt og mørkeblåt. Lommerne er fra en gammel "læder"nederdel jeg har klippet op. En pest at sy i så derfor blev det kun på lommerne og ærmerne det kom på.
Den passer perfekt til et par mørke jeans og jeg elsker den allerede.

01 oktober 2014

Power

Det er der vist på farverne i denne kjole. En efterårs model med 3/4 ærmer.

 Som sædvanlig model Onion 2007 - elsker bare den model. Og endnu et forbrug fra lageret.
Stoffet er købt for længe siden, men kan ikke lige huske hvor. Og så med sort jersey.

30 september 2014

En stor forandring

Sommeren er gået på held, men sensommeren nydes i stor stil her på matriklen.

Blomsterne blomster endnu og jeg elsker at kigge på dem.



 Disse er fra Alberte's vildt krukke. Egentlig sjovt at se at der faktisk har været blomster af en art hele sommeren.
Denne sensommer byder også på nye udfordringer for mig. Fra i morgen kan jeg officielt kalde mig arbejdsløs. Noget jeg faktisk aldrig har prøvet at være. skræmmende. Håber fremtiden vil bringe nye udfordringer og at jeg finder min plads et sted hvor jeg hører til.

29 september 2014

En af de nemmere

Havde en fint stykke stof som jeg alligevel syntes var for tyndt til en bluse så besluttede min hurtigt til at lave et tørklæde.

Et af de nemme tube tørklæder.

Kan allerede mærke at det bliver et ynglings et.

Tror nok stoffet er fra Stof 2000 købt for længe siden.

Jeg får virkelig brugt noget stof fra lageret for tiden og det føltes så dejligt at få ryddet lidt ud - og ikke mindst få en undskyldning for at købe nye forsyninger :-)


28 september 2014

De små størrelser


Har været igang med de små str. tøj igen. 

Min fars kone havde spurgt om jeg ikke ville sy noget nattøj til barnebarnet med supermand. Vi fandt det fantastiske supermandsstof som flere af jer har syet i og vupti så fik Valdemar nyt nattøj. Stoffet har vi købt i Kreastoffer i Odense

 Han lillebror som lige er kommet til verden skulle ikke snydes så fandt en rest mørkeblå velour og så fik han et par bukser. Havde helt glemt hvor lidt stof man skal bruge til sådanne små bukser i str. 62 :-)
Blusen har jeg købt i Føtex. Syntes den var så fin og passede til bukserne.
Til hele er på vej til Sjælland hvor jeg håber de bliver glade for det. 

26 september 2014

Lækkerier til den kolde tid.

Jeg har været på besøg i Stof og Still i Odense og faldt over dette lækre quiltet jersey. Dette måtte jeg jo bare eje.

Tænkte at en lækker cardigan kunne være rigtig fin så købte mønster med hjem også.

Resultet er denne og JA jeg er ret vild med den selv.

 Jeg har lavet kanterne med kunstlæder fra Stof 2000.

 Et par lækre "læder"lommer og så er jeg klar til efteråret. Mønsteret hedder 20037 fra Stof og Still.


Stærk inspireret af søde Lena blev resten af stoffet lavet til en nederdel til mig selv. Helt enkelt med elastik i taljen.

25 september 2014

Tøsehygge og nye kjoler

Alberte's bedste veninde hedder Silke. De er som tvillinger og elsker hinanden. Igår skulle Silke passes hos os da hendes mor og jeg skulle til intro møde på skolen (yikes.... de skal allerede starte i skole )

Tøserne hygge som sædvanligt og da vi kom tilbage havde farmand luftet ideen om at de skulle sove sammen :-)

Det blev til rigtig hygge og så på en hel almindelig onsdag.

 I morges var der glad smil og søde piger.

Jeg havde efter de var kommet i seng fået syet et par kjoler og de blev hurtigt fordelt så de begge kunne have nyt tøj på her til morgen.

Den til venster er fra Onion 20046 med jersey forstykke og sweat stof i resten. Blomsterkjolen er syet efter et mønster i Bogen Børnetøj 4-8 år. Jersey fra Stofdepotet.

Elsker bare at min datter allerede har fundet en hun er så glad for. Deres bånd er noget helt specielt, men de har også fulgtes siden dagplejetiden.

15 september 2014

Lidt leo i garderoben

Jeg har prøvet et nyt mønster. TRUDY fra Stof 2000. Det er en del af deres nye serie i større str. Jeg klippede den op i str. XS og den passede perfekt uden en eneste tilretning.


Stoffet kan jeg simpelthen ikke huske hvor jeg har fra, men det har også været i skabet i LANG tid.
Der er allerede klippet til en mere. Dog er dette en forsøgs kjole, da jeg har lavet om på den nederste del.
Undskyld billedekvaliteten men det er som i kan se taget med mobilen og jeg er ikke super god til det der Selfie noget :-)