Min aften har jeg brugt på at lave denne kage
Det er til mine søde kollegaer. For imorgen har jeg sidste dag på mit arbejde.
Mellem jul og nytår tog jeg nemlig en stor beslutning og sagde mit job op. Stort især fordi jeg jo det seneste år har kæmpet med en depression og først nu er ved at være helt oven på igen :-). Tanken om at forlade mit job har været overvejet mange gange det sidste år men anbefalingerne har været at det var bedst at starte op i noget kendt.
Det gjorde jeg så - lige indtil jeg fik et tlf opkald med et tilbud jeg ikke kunne sige nej til. I fremtiden skal jeg være marketing assistent i et lille firma som operere inden for IT verden. Men opgaverne bliver meget forskellige. Bonusen er at jeg kun skal arbejde 30 timer om ugen + at jeg også skal ride i min arbejdstid. Firmaets ejere har nemlig også en stald med 26 heste. På den måde kan jeg også få mit frirum når fluerne flyver den forkerte vej rundt i hovedet på mig:-)
Jeg glæder mig helt vildt..... Men det bliver nu også lidt vemodigt at sige farvel til kollegerne gennem 7 1/2 år.
Tak fordi du læste med på dette lidt lange indlæg:-)
- Posted using BlogPress from my iPad