En blog om mine interesser som omfatter en stor del af det kreative univers. Men mest hækling, Syning, scrapbooking, glaskunst og bagning. Måske også små indlæg om min dagligdag med familien.
Viser opslag med etiketten jersey. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten jersey. Vis alle opslag

31 oktober 2014

En tiger på spring

Det er jeg sikker på det bliver når Alberte indvier denne model .-)

Det er igen fra børnetøj 4-7 år. Denne gang har jeg forsøgt med rullesøm for neden. Det er supernemt med min nye darling - Bernina 700D.

Stoffet har jeg købt på nettet - kan ikke huske hvor.

29 oktober 2014

Stjernene på himlen

Måske ikke en himmel kjole men der er stjerner nok.


Det er naturligvis Onion 2007 men denne gang med andre lommer :-)

Det hvide stjernestof er fra Stof og Still og en økotex version som er rigtig lækker. Det andet er en bomuldsjersey - tror den er købt i Stof2000. Begge noget jeg havde på lageret.

Min kjolegardarobe bliver virkelig udvidet for tiden og jeg elsker det. Ikke mindst fordi jeg jo ikke føler det koster mig penge, da det er stof fra lageret.

28 oktober 2014

Black with a twist.

Vi kan alle bruge en en basic black dress ikke sandt.

Jeg har længe haft noget strikstof liggende i en lidt mærkelig jersey kvalitet. Nu skulle det bruges og det blev til denne.

Surprise en Onion 2007. Helt neutral og så alligevel en lille twist. Lommerne har fået henholdsvis en guld og en sølv piping.
Tror den bliver et hit i min garderobe.
Det er SÅ dejligt at jeg får brugt en masse stof fra lageret for tiden.

26 oktober 2014

Vintergardaroben til Alberte

Den er faktisk på plads og har været det i LANG tid. Men til indendørs brug manglede hun nogle kjoler med lange ærmer.

Hun kan jo stadig bruge den med korte ærmer, men hun har en tildens til at smide cardiganen så snart mor er ude af døren og så kommer den først på igen når jeg henter hende :-)

Så har været i gang med en lille produktion. Dejligt med en del tid til at sy for tiden. Nyder det i fulde drag og elsker at sidde ved maskinen og hører den summe afsted.

Farven snyder lidt for den er mere koral farvet. Har syet et læderhjerte på maven for at pifte den lidt op.
Modellen er fra Børnetøj 4-7 år. Den er super nem at sy og sidder godt.


 En Laralill model i lækker jersey. Elsker den model. Desværre deler min datter ikke helt sammen mening, men håber at den bliver brugt alligevel da hun selv har valgt stoffet. Det er en rest fra lageret - købt hos stofdepotet.

Endnu en simpel model. Stoffet med prikker er fra en bluse købt i genbrugen og striberne er rester fra et tørklæde jeg har syet til min mor for længe siden. 

 Endnu en Laralill model og endnu engang lavet i rester fra lageret. Syntes det er dejligt med lidt farver her i en mørk tid.  Jeg er ikke særlig gode venner med knaphuller i jersey og da denne kant er lavet i noget tyndt mærkeligt noget valgte jeg at forsøge mig med trykknapper istedet. Det fungere ret godt og det er vist ikke sidste gang den løsning vil blive brugt.
Unskyld spammen med alle de billeder - men vil jo så gerne dele alt det jeg får gennem maskinen for tiden :-) Snart er det slut med alt den tid foran maskinen - men mere om det senere når det falder helt på plads. :-)

08 oktober 2014

Det kan lade sig gøre

at finde endnu et mønster som jeg er vild med.

Dette er et mønster fra Stof & Still nr. 23087 og helt uden at skulle tilpasse noget fik jeg syet denne.

 Den er syet i noget jersey fra laget - JUBIII. og med læder detaljer. Har vist et eller andet med læder for tiden :-)
Den er super lækker at have på. Sådan rigtig afslappende og så kan den alligevel dresses lidt op med et tørklæde eller halskæde.
Kom til at lave et lille hul i kanten, så måtte finde på noget. En læderlap og så et sy mærke. Jeg plejer faktisk ikke at sætte min mærker i mit eget tøj - måske jeg skulle ændre på det.

Mønsteret giver også mulighed for at lave en sweatshirt. Jeg er i fuld gang med denne model også.

06 oktober 2014

Kitty kat

Alberte er vild med katte så da hun var i en stofbutik i Odense med mor Karen fik hun overtalt hende til at købe dette stof så mor kunne sy hende en kjole.

De tog endda et billede til mig som inspiration. :-)

Nu er den lavet.

Har syet den efter et Ottobre mønster.

01 oktober 2014

Power

Det er der vist på farverne i denne kjole. En efterårs model med 3/4 ærmer.

 Som sædvanlig model Onion 2007 - elsker bare den model. Og endnu et forbrug fra lageret.
Stoffet er købt for længe siden, men kan ikke lige huske hvor. Og så med sort jersey.

28 september 2014

De små størrelser


Har været igang med de små str. tøj igen. 

Min fars kone havde spurgt om jeg ikke ville sy noget nattøj til barnebarnet med supermand. Vi fandt det fantastiske supermandsstof som flere af jer har syet i og vupti så fik Valdemar nyt nattøj. Stoffet har vi købt i Kreastoffer i Odense

 Han lillebror som lige er kommet til verden skulle ikke snydes så fandt en rest mørkeblå velour og så fik han et par bukser. Havde helt glemt hvor lidt stof man skal bruge til sådanne små bukser i str. 62 :-)
Blusen har jeg købt i Føtex. Syntes den var så fin og passede til bukserne.
Til hele er på vej til Sjælland hvor jeg håber de bliver glade for det. 

26 september 2014

Lækkerier til den kolde tid.

Jeg har været på besøg i Stof og Still i Odense og faldt over dette lækre quiltet jersey. Dette måtte jeg jo bare eje.

Tænkte at en lækker cardigan kunne være rigtig fin så købte mønster med hjem også.

Resultet er denne og JA jeg er ret vild med den selv.

 Jeg har lavet kanterne med kunstlæder fra Stof 2000.

 Et par lækre "læder"lommer og så er jeg klar til efteråret. Mønsteret hedder 20037 fra Stof og Still.


Stærk inspireret af søde Lena blev resten af stoffet lavet til en nederdel til mig selv. Helt enkelt med elastik i taljen.

25 september 2014

Tøsehygge og nye kjoler

Alberte's bedste veninde hedder Silke. De er som tvillinger og elsker hinanden. Igår skulle Silke passes hos os da hendes mor og jeg skulle til intro møde på skolen (yikes.... de skal allerede starte i skole )

Tøserne hygge som sædvanligt og da vi kom tilbage havde farmand luftet ideen om at de skulle sove sammen :-)

Det blev til rigtig hygge og så på en hel almindelig onsdag.

 I morges var der glad smil og søde piger.

Jeg havde efter de var kommet i seng fået syet et par kjoler og de blev hurtigt fordelt så de begge kunne have nyt tøj på her til morgen.

Den til venster er fra Onion 20046 med jersey forstykke og sweat stof i resten. Blomsterkjolen er syet efter et mønster i Bogen Børnetøj 4-8 år. Jersey fra Stofdepotet.

Elsker bare at min datter allerede har fundet en hun er så glad for. Deres bånd er noget helt specielt, men de har også fulgtes siden dagplejetiden.

15 september 2014

Lidt leo i garderoben

Jeg har prøvet et nyt mønster. TRUDY fra Stof 2000. Det er en del af deres nye serie i større str. Jeg klippede den op i str. XS og den passede perfekt uden en eneste tilretning.


Stoffet kan jeg simpelthen ikke huske hvor jeg har fra, men det har også været i skabet i LANG tid.
Der er allerede klippet til en mere. Dog er dette en forsøgs kjole, da jeg har lavet om på den nederste del.
Undskyld billedekvaliteten men det er som i kan se taget med mobilen og jeg er ikke super god til det der Selfie noget :-)

20 juli 2014

Lidt mere spræl

Det er der på denne kjole. Ja det er endnu en Onion 2007.


Stjernestoffet er fra Stof2000 købt her under udsalget. Det grå er resten fra min første kjole.

Det er neon orange elastik piping som de er begyndt at have i Stof2000.


07 juli 2014

Så er de på spil igen

De fine mønster fra Anna. Denne gang er det model Luna - bare med korte ærmer.

Jeg havde jo lavet en til Alberte med sølvglimmer stoffet. Men det faldt absolut ikke i pigens smag så hun vil ikke gå i den. (læs møgunge :-) )  Nu er den lige på visit hos en veninde for at se om hendes datter kan passe den - ellers må den sættes til salg.

Nå men jeg kunne jo så ikke dy mig og gik igang igen men en anden farve.

Endnu engang med glimmerjersey fra Stof 2000 og så pink rib og lilla knapper. Den er godkendt så mon ikke denne kommer i brug herhjemme.

05 juli 2014

Jeg kan slet ikke stoppe

Med at sy kjoler til mig selv altså...

Kusinen har godt nok bestilt en mere, men der skal lige shoppes lidt til den inden.

Endnu engang har jeg bruge Onion 2007. Men har tilført lidt til ærmet. Inspirationen har jeg fundet på Facebook, hvor jeg er med i en gruppe der hedder sypigerne. Det er super inspirerende og der ligger også en DIY på ærmet.



Nu skal der prøves noget andet, så har tegnet mønsteret af til Onion 2035. Skal dog lige have gjort overstykket lidt længere ellers går det vist ikke godt :-)

28 juni 2014

Sommer kom frit frem

For så kan Alberte lufte dette sæt.

Stoffet er resterne fra min kjole og med koral neon for at give det lidt liv. Mønsteret er det samme som Denne bare med kortere ærmer.

27 juni 2014

Kjoler i lange baner

Maskinen har spyttet endnu en kjole ud til mig... Elsker at have fundet noget der passer:-)


Stof fra lageret :-) det blomstrende har jeg købt hos Cathy's design i Kolding.
Kantbåndet er neon koral farvet folde elastik. Det er skisme smart når man lige bliver venner med det :-) Det kostede et par opsprætninger :-) 
Og det bedste er de næste to er på vej:-) 
Har faktisk også lavet min første bestilling - og den passede og min kusine blev vildt glad. Faktisk har hun bestilt en mere.:-) dejligt at andre også vil gå i det man laver.

17 juni 2014

En let sommer en af slagsen

Denne er jeg sikker på bliver dejlig på de kølige sommerdage eller aftner.

Den havde nok taget sig bedre ud på en børnebøjle :-) .

Det er Onion 20046 mønster med raglanærmer og lidt rynk.

Den er syet i en let to lags Jersey fra stofdepotet. Grå og neongul.

16 juni 2014

En til hende den lille smukke.

Denne har været klippet længe, så nu skulle den laves.






Det er Skønne Anna's mønster og jeg kan kun anbefale dem. For pokker hvor de gennemførte og nemme at gå til.
Glimmer stoffet er fra Stof2000.
Trunten er desværre ikke hjemme til at prøve den. Hun er sendt på camping i en uge sammen med mormor. Bare de to - ren tøsehygge og top forkælelse:-) elsker at hun får de oplevelser og så savner jeg bare i stilhed:-) 

10 april 2014

En kjole uden overlocker

Ja selvom overlocker strejker, så måtte jeg altså afprøve Anna's mønster på LUNA.

Jeg ved godt at man sagtens kan gøre det uden en overlocker, men når man har vænnet sig til det finish det giver, så er jeg i hvert fald svær at tilfredsstille.

Men når det er sagt, så er dette ikke mindre end et fantastisk mønster og Anna har lavet en meget forståelig og udførlig syvejledning.

Kjolen faldt i god jord, men mor her måtte først tage billeder omme i børnehaven og det var ikke nemt. Hun syntes nemlig helst man skulle se den bag fra (lille lort :-)  )


Det er bestemt ikke den sidste af Anna's kjoler jeg syer (har faktisk allerede klippet til den næste ) Men jeg venter med at sy til overlocker er hjemme igen.
Den første syede jeg i  str 98/104 og den passer sådan set fint, men har til den næste forlænget overdelen lidt.
Mønstrene er i øvrigt nemme at kombinere.

 

09 april 2014

Kjole

Denne kjole har egentlig været færdig et stykke tid, men kom til at tænke på at jeg vist aldrig har vist den frem.
Så selvom  billedet er enormt ringe håber jeg den kan ses.



 Jeg har taget udgangspunkt i denne kjole som jeg syede tidligere på året. Men har forlænget den og undladt kraven.
Syntes egentlig den er okay, men skal lige vænne mig til printet.