En blog om mine interesser som omfatter en stor del af det kreative univers. Men mest hækling, Syning, scrapbooking, glaskunst og bagning. Måske også små indlæg om min dagligdag med familien.

31 december 2012

Godt nytår.

Jeg vil gerne ønske alle et godt nytår. Håber i alle vil komme festligt og sikkert ind i det.
2012 har for mig været et år med mange nedture og jeg ser frem til et bedre 2013.
Men der har også været positive sider. Blogverden åbnede sine arme for mig og jeg blev til Albertemor. Mine kreative sider har været med til at gøre det hele lidt lettere. Jeg nyder hver dag at kunne følge med i denne verden, få inspiration og se alle de flotte kreationer. Så tak til alle jeg må følge og endnu større tak til dem som følger mig. Det sætter jeg stor pris på.

Jeg har brugt ferien på at gøre op med mit arbejdsliv. Nye og spændende udfordringer venter i 2013 og det glæder jeg mig til. Et liv hvor jeg kan blande det at bruge hovedet og min store fritidsinteresse. Men mere om det senere i det nye år.

Billedekavalkade bliver det ikke lige til nu, men måske i næste uge.

Ha en god aften alle mand

Godt nytår.



- Posted using BlogPress from my iPad

26 december 2012

En dejlig julegaver

Jeg fik rigtig mange gode gaver i år. Og ikke en skal byttes:-)
Til min kreative side fik jeg af børnene disse



Promarkers - og Uhh jeg blev så glad. Har længe ønsket mig dem, men de er ret dyre så har ikke fået købt dem selv.

Idag har jeg så haft en aften for mig selv. Trunten sover og manden er i lufthavnen for at hente hans forældre. Det har givet mig tid til at lege med de nye darlings. Hold op de er fede at tegne med.
Så gang i stemplerne



Det er vildt så mange muligheder de giver. Er allerede hooked. Skal klart ud og have fat i hudfarve pakken.
Nogle af mine andre gaver flasher jeg senere:-)


- Posted using BlogPress from my iPad

Den færdige vest

Lige inden jul blev den hæklede vest færdig. Jeg er vild med resultatet og er allerede startet på endnu en i en anden farve.




Den har en god pasform og er faktisk super nem af lave.
Jeg vil prøve at kontakte personen bag mønstret for at få liv at oversætte. Men indtil da kan den findes Her



Trunten var ikke helt med på at være model men gik mere op i at billedet skulle være af snemanden hun lige havde hugget af morfar:-)

- Posted using BlogPress from my iPad

22 december 2012

Elsker hjemmelavede julegaver

De første julegaver er åbnet idag. Vi har haft julehygge med min far, papmor, hendes datter og kæreste samt deres lille søde dreng på 3 mdr:-) det var super hyggeligt og vi fik lov at åbne gaver.
Jeg fik bl.a andet denne hjemmelavede gave fra mor Karen. Et strikket halstørklæde i det lækreste bløde garn og i en lækker Brandt orange farve. Elsker det allerede og er sikker på det kommer til at bo på mig den næste tid:-)



-Det bedste er at hun ikke har strikket i mange mange år, så hun var noget spændt på havd jeg ville sige til det:-) dejligt med sådan en overraskelse:-)
Posted using BlogPress from my iPad

På besøg hos julemanden

Igår startede Juleferien for os. Og den startede med et besøg hos julemanden.
I julemandens hus i Kolding, har Alberte sammen med mange andre børn haft en sok hængende. Igår tog vi på besøg igen for at hente sokken og indholdet.



-Lidt betuttet men stolt var hun da vi gik derfra:-)

Nu har Julefreden så småt sænket sig over os og vi glæder os til to ugers ferie:-)

Glædelig jul til alle her i blogland

Posted using BlogPress from my iPad

20 december 2012

Hæklet vest


Der er lidt stille for tiden, men jeg er begyndt optrapning af timer på jobbet og det går lidt ud over de kreative outputs.
Samtidig driller overlockeren igen og har ikke lige haft energien til at sætte mig ned og blive gode venner med den igen:-)
Men dog har jeg endelig fundet en opskrift på en hæklet vest i Alberte str. Har før set den i baby.
På forhånd undskyld billedkvaliteten. Mangel på lys:-(




-Den bliver hæklet i Kreta garn fra Stof2000. Jeg vender tilbage med link til opskrift når den er færdig. Den er på eng. Så overvejer at spørge om lov til oversætte den.

Juleferien nærmer sig og jeg glæder mig:-)
Juletræet er pyntet og vi er ved at være klar til 3xjul. Ja sådan er det når når man selv er skilsmisse barn og med bonusbørn. Med hvad de er jo også hyggeligt og egentlig rart at gaveregnen deler sig over nogle dage især for Alberte.

Håber i alle vil få nogle gode juledage.

Posted using BlogPress from my iPad

13 december 2012

En kamp vundet

Ja det er lige hvad det har været de sidste par dage. Jeg er nemlig kommet med på Chris bukser bølgen her i blogland. Men hold da op - det blev en opgave som trak tænder ud.
Min ellers så gode ven overlockeren valgte at tage en gevaldig kamp med mig i går aftes og det resulterede i mange knap så pæne ord....
Da den så endelig overgav sig var det mønstrede som gav udfordringer. Det så ellers så nemt ud, men opsprætteren blev taget i brug (ikke et hit når man bruger overlockeren!!! - arggggg)
Pludselig var kl 23:30 og jeg overgav mig og gik i seng.
Men efter lidt søgen kom jeg i tanke om at jeg havde læst om en anden der havde haft problemer med Chris. Malene blev min redning. Ja man skal jo huske at vende kilerne rigtigt:-)

Men idag fik jeg sprættet op og syet sammen på ny og så var det jo en leg igen :-)
Her er resultatet så......



Syet i en lækker sort isoli med lidt orange touch. Stribet rib går dem endnu mere levende syntes jeg.
Det er str 140 og en gave til min kollegas datter. Nu håber jeg bare de falder i hendes smag:-)

Har idag også klippet stof til 2 par mere men i str Alberte.


- Posted using BlogPress from my iPad

06 december 2012

IPhone 4 sælges

Tænkte lige at i kære læsere i blogland skulle have budet.

iPhone 4 sælges
Ca 2 år gl.
32GB

Meget velholdt.
Er "renset" og lige klar til brug.




-


I original emballage og med kabel og oplader.

Sælges for 1800,-

Nogle der er interesseret???.?


Posted using BlogPress from my iPad

05 december 2012

Nye kreationer

Det næste store der skal ske her i huset er at Alberte skal have renoveret værelset og bl.a skiftet sin tremmeseng ud med en stor pige seng:-) billeder af denne kommer senere.
Men jeg går lige så stille og forbereder nogle ting til dette.



Bl.a har jeg lavet 3 bogkasser til et kommende læsehjørne. Det er noget selvklæbende hyldepapir fra Tiger.

Og for efterhånden lidt siden har jeg færdig gjort disse projekter, men bare ikke fået dem vist frem



Dette halsrør hæklet i det lækre bomuld/lammeulds garn fra garngaragen.
Elsker det allerede og det bliver flittigt brugt her i kulden.




Denne kjole er syet efter et mønstre fra Stof og stil. Er super glad for den og absolut ikke sidste gang sådan en skal laves :-) og så lige undskyld den ikke lige er blevet strøget efter vask:-)
-
Posted using BlogPress from my iPad

02 december 2012

Julestemning

Åh hvor dejligt at vågne til en halv meter sne. Det hele var så flot. Hurtig morgenmad og så på kælkepakken.
Hjemme var det vit på tide julepynten kom ned fra loftet. Lidt blev der pyntet og adventskransen blev da også færdig kl 16:-)
Min julestemning indtraf dog først rigtig da vi drog til julekoncert med Stig Rossen i Brændkjærkirken. En familie tradition vi alle nyder.



-Årets adventskrans. Den ene pakke forsvandt dog lige så hurtigt som den indtog sin plads i stuen. Alberte mente det var hendes:-)




Den står på et lille rullebord jeg fandt i genbrugen den anden dag til 50 kr. Og så skulle det ikke engang males :-)




Nogle af mine elskede Trip Trap nisser



Lidt glas juletræer jeg lavede sidste år.

God første søndag i advent til alle,
using BlogPress from my iPad