En blog om mine interesser som omfatter en stor del af det kreative univers. Men mest hækling, Syning, scrapbooking, glaskunst og bagning. Måske også små indlæg om min dagligdag med familien.

14 september 2014

Lidt blomster

Har hæklet et par blomster.

Denne var tiltænkt en hårspænde, men tøsen havde andre planer
Hun mente den skulle have en stilk så hun kunne gå rundt med den😄
Hæklede nogle rækker fastmasker til det kunne nå rundt om to piberensere. 
Denne skulle egentlig have været pynt på en make-up pung men igen havde tøsen andre planer

Den skulle i håret😄 så den blev limet på en hårbøjle fra Panduro. 😄

Tror jeg må igang igen hvis mine ideer skal blive til noget. Måske jeg skal være bedre til at gemme ting 😄😄

02 september 2014

En ny favorit


Jeg har endelig fundet et nederdel mønster jeg syntes passer mig rigtig godt. Jeg har faktisk allerede syet 3 versioner af det. 

Her er den nyeste. 

 Den er syet i mørkegrå babyfløjl med sorte stjerner. . Lommerne har fået en koral piping. Der er lynlås bag på.  Håber I kan se bort fra alt rodet i baggrunden. Vaskemaskinen stod midlertidigt af den anden dag :-(
Mønsteret er fra Burda 02/14.  Har dog selv lavet lommerne. 

Der skal klart laves flere af den slags.  Tror lommen skal varieres til også at være indvendig. 

01 september 2014

En stribe af samme slags

Inden vi tog på ferie, fik jeg også lige lavet nogle tasker/punge. Det er jo egentlig super simpelt og dejligt at have liggende til en lille værtindegave.

 Denne var jeg nødt til at lave da jeg manglede noget til at have lidt garn i på ferien. Stoffet er en rest fra Stof2000

 Denne lavede jeg til min venindes datter i USA. Hun havde fødselsdag mens vi var der og syntes hun skulle have lidt hjemmelavet fra mig. Inden i var et par øreringe og så købte vi også en gave til hende derover. Det stribede mælkedrengestof er fra stof2000 - købt for længe siden. Det hæklede pynt er faktisk nogle jeg har købt mig til :-)

 Jeg selv måtte også have en ny kosmetikpung. Jeg kunne ikke være bekendt at rende rundt med den jeg havde. Men det er jo også altid elektrikerens lys der ikke virker....

En af Alberte's favorit pædagoer havde sidste dag i børnehaven inden vi gik på ferie. Så vi lavede en lille gave til hende. Hun blev rigtig glad for den og Alberte var så stolt over at have en gave med til hende :-)

De næste af denne slags som skal igennem maskinen skal være toilettasker til drengene og Alberte. Men tænker jeg lige skal have fat i noget voksdug til indersiden.


31 august 2014

Bamsebjørne

Min søster i København venter barn nr. 2 her i september. Endnu en dreng og vi glæder os til at byde ham velkommen i familien.

Jeg har været lidt i gang med hæklenålen.

Fra bogen hæklerummet af Annika Messing har jeg hæklet to bamser. En til lillebror og en til storebror. Hovedet og armene er faktisk hæklet af resterne fra et babytæppe jeg hæklede til dem da storebror kom til verden. Øjne og næse er med sikkerhedslås fra CC hobby.
Håber de vil bringe glæde og få masser af krammer i fremtiden.

29 august 2014

Tiden flyver

Tiden flyver afsted og i morgen er det allerede 14 dage siden vi kom hjem fra vores ferie i USA. 

Vi havde en helt fantastisk tur og det var så dejligt at se "familien" igen. 

New York blev gået tynd og vi fik set alt det vi havde planlagt. Ikke rigtig noget krea til mor her men det var også okay. 

Her skal vi til at nyde en fantastisk middag på en reastaurant i Minneapolis hvor de står og laver maden foran en. Det var en oplevelse især for børnene. 

Alberte fotograferet med den kære Dora. Og Dora kom også med hjem - dog i en mere håndterlig størrelse :-)
 Jeg fik lov at krea shoppe i Michaels. En stor kædebutik med alt hvad hjertet begærer med undtagelse af stof.
Men det tog jeg så revanche for da jeg besøgte Jo-Ann's. Hold nu op - jeg kunne have brugt timer i den butik. Godt nok var udvalget af Jersey ikke særlig stort men til gengæld var der rigeligt af alt muligt andet. Det var vist godt der var vægtbegrænsning på kufferterne :-)
Fik dog købt lidt stof og også noget tilbehør...

Krea fik jeg overhovedet ikke lavet noget af. Men har taget revanche efter hjemkomsten - mere om det de næste dage.

Vi havde en uges ferie mere efter vi kom hjem. Den blev dog mest brugt på at slappe af og komme tilbage på dansk tid.

Nu er hverdagen igang igen med alt hvad det betyder - madpakker, gymnastik, musik, forældermøder etc. Så tiden flyver afsted.

Har forsøgt at læse med hos jer alle men har ikke nået mange kommentarer. Det kommer i fremtiden.


29 juli 2014

Eventyr

For 20 år siden ved denne tid, var jeg blot 16 år og ved at gøre mig klar til mit livs eventyr. Et år som udvekslingsstudent i USA. Hvis nogen dengang havde fortalt mig hvilken indflydelse denne tur ville have på resten af mit liv, havde jeg nok ikke troet på dem.

Men her 20 år efter er jeg endnu engang ved at pakke min kuffert for at drage tilbage og besøge dem som jeg har så kært fra dengang.
Min allerbedste veninde og hendes familie "adopterede" mig dengang og det har holdt ved siden. Jeg er deres "danish daughter" som de siger :-) Teknologien har heldigvis gjort det meget nemmer at holde kontakten.
Min veninde og jeg er stadig de allerebedste venner. Afstanden holder os heldigvis ikke fra at være tætte og dele alt med hinanden. Selvom det nogle gange ville være rart hun var noget tættere på så har vi vænnet os til afstanden og nyder så endnu mere når vi endelig er sammen.

Vi drager afsted på fredag og skal først nyde et par dage i New York inden vi rejser videre til Minneapolis.
Der er allerede planlagt besøg i div. kreabutikker :-) Men hvis nogen har nogle hints til New York's kreabutikker så vil jeg meget gerne hører om det.




24 juli 2014

Fuglene flyver fra reden

Ja faktisk hurtigere end jeg når at få taget et billede.

Men denne fangede jeg da lige, da den var pakket ind.

Har hæklet 3 og de er alle fløjet fra reden. Min mor fik en til hendes fødselsdag og straks måtte hun bestille en til en kollega :-)

Nu er jeg igång med en, som jeg forventer skal bo hos mig. Datteren har dog allerede forslået at den må være til hende :-)

Jeg har fået min inspiration fra Søde Lena