En blog om mine interesser som omfatter en stor del af det kreative univers. Men mest hækling, Syning, scrapbooking, glaskunst og bagning. Måske også små indlæg om min dagligdag med familien.

17 januar 2014

Fødselsdag

Den 13 januar blev min "lille" pige 4 år - Tænk - 4 år. Hvordan skete det lige. :-)

Her er hun bare 1 dag gammel og stadig med sonden i næsen.

 
 Jeg havde længe gået og tænkt på om jeg skulle lave en kage til princessen. Selvom jeg havde lidt meget at se til og ikke følte mig helt frisk gik jeg alligevel i krig.
Det blev til denne prinsessekage, som blev serveret til familiefødselsdagen om søndagen
Bundene købte jeg mig dog til - men ellers indeholdt den tobleronemousse og jordbær/brombær mousse.
 Hun ville så gerne selv holde den og bestemte da også at der altså skulle lys i den.
 En af hendes gaver, var et Duplo Askepot slot - Et kæmpe hit som der er blevet leget med hver dag siden. Havde bestilt det, for min mormor,  på www.klodsekassen.dk hvor der var rigtig god rabat.
Outfittet havde hun selv valgt. En prinsesse er man vel :-)
Vi gav hende et Duplosæt med Askepot's karet og en diskokugle til værelset. Så nu er der diskotek hver aften :-)
Børnehaven var inviteret til fest og ballade på selve dagen. Spændingen var stor og hun kunne næsten ikke vente til de kom.
Hun havde selv været med til at bestemme menuen

Først fik de boller med frugtspyd. Frugten var skåret ud med en figurtingest som jeg har købt i Imerco. Den er vældig smart og man kan også bruge den til fx at lave pindemader med.
 
Til frokost fik de pizzasnegle, små frikadeller og grønt.
De sluttede af med banan/chokolade muffins - pyntet med min m&m's

En del af stuen var ryddet og på gulvet havde vi lagt pap. Både for at gulvet ikke skulle være koldt at sidde på (vi har ikke gulvvarme :-(  ) Men det blev også brugt til at tegne på.
Hun havde en rigtig god dag og var glad men også træt mandag aften.
 
Fatter stadig ikke at min lille prinsesse allerede er 4 år....

4 kommentarer:

  1. Tillykke med prinsessen. Flot kage du fik lavet, selvom du ikke var helt frisk.
    Jeg læste i din nytårshilsen, at du ville blive bedre til at blogge. Hvis du mener - lave flere indlæg, så tænker jeg, at man skal lave de indlæg, som man har tid og overskud til. Jeg ønsker dig et godt nytår og kikker forbi også i 2014 :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have Aslaug. Jeg mener nok bare at jeg skal være bedre til at få de indlæg der er i mit hoved ned på skrift. Jeg bliver aldrig en af dem, der får skrevet hver dag. Men så er der heldigvis det her smarte planlægning hvor man kan lave indlæg på forskud.

      Slet
  2. Tillykke med hende - det ser bare hyggeligt ud!

    - Anne

    SvarSlet
  3. Store, store pige! Tillykke med hende. Det ser ud til og lyder som om, at i havde en dejlig fødselsdag.

    SvarSlet